At lære at skrive

NATHAN KONTNY:

A common argument I hear, when I recommend blogging to people, is that they don’t have anything to say yet. Bullshit. You’re squandering the best time to start. It’s ok to write about your learning process. Someone’s going through the exact same thing, and they’d love the company.

Nathan Kontny er i øvrigt manden bag det fantastiske skriveprogram Draft.

At skrive

Jeg er en elendig blogger. Det er i hvert fald status når man kigger på, hvad jeg har produceret af materiale siden jeg købte dette domænenavn for mange år siden.

Til at starte med gik jeg og troede jeg ville kunne opdatere hjemmesiden her flere gange om ugen. Jeg ville få flere tusinde læsere, og jeg ville vise alle, at jeg var god til at skrive.

Jeg ville bruge min personlige blog til en slags katharsis, hvor jeg kunne for aflad for alskens små hobbies.

Desværre viste det sig, at for at blive en god blogger, så skal man have noget på hjertet. Det havde jeg ikke. Det viste sig også, at for at blive en nogenlunde blogger, så skal man faktisk kunne holde det man skriver ud, og ikke slette alt på ens skærm, inden man publicerer det.

For mig gjaldt kun én ting, og det var målet. Det var mange læsere og noget vigtigt på hjertet. Og disse ting dukkede ikke rigtigt op fra dag et, og min motivation fes ud.

Når jeg læser nogle af mine gamle indlæg, så er nogle af emnerne spændende, og nogle af emnerne er dybt uinteressante. Nogle afsnit er korte, præcise og velskrevet, mens langt det meste er det modsatte.

Jeg er nu nået frem til en erkendelse. Jeg synes ikke det jeg skriver er synderligt spændende, og jeg synes ikke den måde jeg formidler det på er noget at skrive hjem om – og det er okay. Det er okay ikke at have nået målet, så længe man er på vej til et bedre sted.

Det handler ikke længere om for mig at få mange læsere. Det handler ikke længere om for mig at have noget vanvittigt vigtigt på hjertet.

Det skal bare handle om, at det jeg skriver i morgen er bedre end det jeg skriver i dag. Det skal bare handle om, at jeg forstår noget bedre, eller kan formulere noget bedre, end jeg kunne for et år siden.

Jeg vil gerne være bedre. Ikke mere end det. Det burde være til at indfri.

Dubai+Bangkok+Siem Reap

Foerste blogindlaeg paa denne tur, og det selvom der er internet over det hele. Det skyldes snarere, at jeg ikke har kunnet saette tid nok af til rigtigt at faa skrevet alt det jeg gerne ville skrive. I dag har dog planlagt vaeret sat af til toemmermaend og venten paa at skulle med en natbus til Sihanoukville, saa nu skulle det vaere. Jeg goer mig ingen forhaabninger om, at nogle vil laese de indlaeg jeg skriver herovre fra Asien, men dem der faar lyst kan vaelge at abonnere over RSS, eller holde oeje med Facebook for nyt.

Som nogle af jer maaske lagde maerke til paa Facebook, saa blev vores tur startet med en god nyhed. Da vi skulle tjekke ind i Kastrup fortalte Emirates, at de have overbooket flyet, og da de ikke regnede med, at nogle ville udeblive fra deres fly pga. vinterferie, saa skulle de bruge frivillige til at blive ombooket. Foerst var vi skeptiske, men da de fortalte os, at vi ville faa 2200 kr. for besvaeret og ankomme 7 senere, sprang vi til. Hvad er 7 timer naar man skal vaere i Asien i 4,5 maaned? :) 2200 kr. var til gengaeld meget velkomne i et traengt rejsebudget. Vi fik desuden ogsaa en madbillet paa 200 kr. saa vi fik fine boeffer i lufthavnen. Det kunne kun vaere starten paa en meget fin rejse. Vi skulle dog lige en tur over Hamborg foerst, og da jeg kun have sommertoej paa, fik jeg en lidt spids kommentar af kabinepersonalet, da jeg i minusgrader troppede op i t-shirt. De mente det var lige optimistisk nok. Jeg kunne kun vaere enig.

Vi ankom til Dubai kl 7 om morgenen efter 3 retter god mad om bord Emirates til en meget doed by. Da vi endelig vaagnede efter vores eftermiddagslur, saa det dog anderledes ud. Traffikken skulle man lige vaenne sig til, men derudover lignede det en storby som saa mange andre, med kun en snaert mellemoesten. Noget der dog ikke var som de fleste storbyer, var Dubai Mall (verdens stoerste indkoebscenter) og Burj Khalifa (verdens hoejeste bygning). Vi brugte 6 timer i Dubai Mall, og kiggede paa butik efter butik uden at se tilnaermelsesvis det hele. Hvad vi dog fandt ud af, var at der maa vaere besoegende med meget dybe lommer, da ALLE de kendte varer var der, og alle de store designere. Det var rimeligt overvaeldende omend airconditionen var meget tiltraengt. Vi undrede os dog flere gange over, hvor mange burkaklaedte kvinder, der var i toejforretningerne. Vi blev dog enige om, at de maa bruge mange penge paa, at se godt ud naar de var hjemme. Vi for vild mange gange, og paa en af vores ture rundt for at finde hjem, faldt vi over et lille springvandsshow for foden af Burj Khalifa, overraskende underholdende og settingen kunne ikke vaere bedre. Saa status paa foerste dag var, at det hele var meget overvaeldende og meget fjollet saadan at bygge saadan noget ude i oerkenen. Anden dag blev brugt paa at gaa og gaa. Vi havde sat os for at se den store moskè i Dubai, og det betoed at vi gik for endelig at naa frem og finde ud af, at den overhovedet ikke saa ud som paa billederne hjemmefra, og var meget mindre end en gaengs landsbykirke i Danmark. Lidt skuffet men dog god motion. Sidste dag i Dubai havde vi booket en tur i oerkenen, hvor vi skulle koere raes og se et eller andet show. Det viste sig at vi skulle paa tur med 3 andre danskere, som ogsaa boede paa vores hotel. Det overrasker mig gang paa gang, hvor mange danskere man moeder naar man er ude og rejse. Alt i alt hyggeligt, og god mad, selvom der godt kunne vaere en smule mere selvlysende mand, der drejer rundt om sig selv. Igen meget fjollet.

Nu begynder det at gaa op for mig, at det her kommer til at tage alt for lang tid, og jeg allerede er ret traet af at sidde ned. Saa hoejdepunkterne i Bangkok var som foelger. Den lignede fuldstaendig sig selv, selvom der er kommet lidt bedre offentlig transport fra lufthavnen siden sidst, og det hotel jeg havde booket var over al forventning til en meget billig penge. Maaske skyldtes det at de endnu ikke havde pillet deres valentines udsmykning ned. Taenk lyseroede plyshjerter over det hele. Julie og jeg synes ogsaa det var meget fjollet. Maden var dog god selvom jeg aldrig bliver fan af de thailandske karryer. Ser dog allerede frem til at komme tilbage og faa en ordentlig massage, og ikke kun en fodmassage i 15 minutter, omend det kun kostede mig en tyver. :)

Derfra tog vi videre til Cambodia, som indtil videre har stjaalet mit hjerte (Hvad Nikoline har ladet mig beholde da). Menneskene virker flinkere og mere imoedekommende, og prisniveauet er latterligt lavt. Vi drak os godt fulde i gaar i fadoel til under 3 kr.! Igen moedte vi danskere, og jeg fandt mig selv proeve at rede traade ud for folk som ikke laengere ville scores, og hoere paa en italiener, der fortalte om alle hans hashplanter, alt i alt en succes. Noget andet, der ogsaa var en success var Angkor Wat, der selvom det er rimelig overrendt af turister virkelig er noget af bygningsbedrift. Vi havde vores egen tuk-tuk hele dagen, og fik gaet mange kilometer ude blandt alle templerne. Det der ikke umiddelbart er til at spotte paa de billeder, man kan se paa nettet, er at de falder meget godt ind i den omkringliggende skov, og det faar templerne til at se saadan lidt Indiana Jones-agtigt ud, som Julie bemaerkede.

10 dage er forloebet af de 120 dage, og nu skal vi ud paa stranden. Det er 35 grader varmt her og vi kampsveder hele tiden. Paa vej ind i Cambodia moedte vi en dansk dykkerinstruktoer, og ved at snakke med ham i et par timer blev jeg overtalt til, at proeve at tage et dykkercertifikat. Med et par svoemmefoedder skal det nok gaa, men skal lige snorkle lidt paa egen haand og se om jeg i det hele taget er tryg ved det. Saa til vi ses igen!

PS. Billeder maa i snakke med Julie om. Jeg har det fra paalidelig kilde, at jeg figurer paa nogle af dem.

PPS. Er kun blevet skoldet i nakken.

PPPS. Hvis nogle har rejst i Sydoestasien er jeg meget aabne for rejsetips, og ting man ikke maa misse.

 

Relancering

Hvis du skulle være så heldig at befinde dig på denne side for første gang, så velkommen til da! Min egen personlige blog, som vil indeholde alt mellem himmel og jord, som jeg interesserer mig for. Hovedvægten vil omhandle min færd i den spændende verden af open source software, men det kan blive krydret med interessante hjemmesider.

Desuden vil jeg formentlig også kaste lidt psykologi og andet sjov ind i mixet, bare for forandringens skyld. Hele projektet kommer til at foregå i min fritid, og det vil derfor forekomme, at der er langt mellem indlæggene, men til gengæld er det værd at vente på.

Det er ikke første gang at jeg prøve at komme igang med min blog, men alle de andre gange, har min wordpress installation gjort så mange knuder at jeg har måtte opgive den. Dette må ikke ske denne gang. Dette betyder også at de sider jeg har skrevet inden for det sidste år er væk, og de kommer kun tilbage hvis jeg synes at de skal skrives igen.

Men endnu engang velkommen til!