Crunchbang Linux

Det er længe siden jeg har eksperimenteret med andre former for linux end ubuntu. Det skyldes først og fremmest, at denne til fulde opfyldte mine behov. Men på det sidste har jeg haft helt vildt lyst til at sparke noget nyt liv i min gamle IBM Thinkpad T23. Det er en gammel sag jeg købte for et år siden, og som skulle bruges til at lege med linux. Og da den kun er udstyret med 256 MB ram, er det ikke hvad som helst man kan kaste efter den. Det fik mig til at lede efter en meget let distro. Jeg kastede hurtigt min kærlighed på LXDE, fordi det var så brugervenligt, og tillod at installere det ret så smertefrit. Først prøvede jeg PUD Linux. Denne ødelagde dog allerede efter, at jeg prøvede at installere et program. Så prøvede jeg at installere det på Debian Lenny, dette virkede bedre, men jeg kom hurtigt til at savne Ubuntus pakker. Min glæde var da stor, da jeg tilfældigt faldt over Crunchbang LinuxUbuntuforums.org!

Crunchbang Linux 8.04.02

Den benytter sig af Openbox, og er derfor meget skånsom ved ramforbruget. Jeg vil over den næste tid lege med små programmer og openbox temaer, så hold øje med feeden.

Last.fm og Linux

screen_lastfm

Last.fm er en af de hjemmesider jeg bliver ved med at vende tilbage til. Ideen er genial, “lad mig fortælle dig hvad for noget musik jeg kan lide, så du kan spille noget lignende”. Men for at få det meste ud af last.fm skal man hive den ned på skrivebordet, og til dette har jeg fundet flere smarte måder at få mere ud af last.fm:

Vagalume er en klient til at afspille de forskellige radiostationer fra last.fm direkte fra dit dekstop. Det fylder ikke meget og det benytter sig af GTK+ så det ser godt ud i Gnome. Simpelt og godt.

The Last Ripper er et program som kan sættes til at lytte til dine kanaler, og samtidigt downloade musikken til din computer, mens den tagger dit musik og download covers. Den benytter sig også af GTK+ og ser godt ud.

Til sidst kan man også høre last.fm fra min yndlings musikafspiller i Ubuntu, nemlig Rhythmbox, mens man også kan få den til at scrobble hvilket betyder, at når du spiller dit musik på computeren regner last.fm videre på hvad for noget musik du kan lide.